Desværre er der ingen billeder fra selv spillet. Men billedet ovenfor viser klart, at det sociale samvær var i højsædet.

Krolf on Tour i Ertebølle

 

DAI - Nordjylland afholdt i dagene 25-27 maj 2018 Krolf on Tour ved Ertebølle Strand Camping ved Limfjorden.

Hanne Dyrmose har sendt følgende: 

Vi var 17 spillere med fra Randers Krolf og i alt var der 41 deltagere. Vi startede med at spise frokost i det grønne på Ertebølle Strandcamping, hvor nogen havde madpakke med, mens andre var gået sammen om noget fælles. Det var jo helt fantastisk vejr.

Vi spillede 2 runder krolf fredag eftermiddag, så skulle der bades i poolen og de fleste af os nød at  blive kølet af i varmen. Bagefter var der tid til hygge i cafeen med en fadøl eller en KÆMPE is. Til aften havde vi rykket borde fra hytter og campingvogn ud på det grønne område, hvor vi spiste sammen.

Nogen grillede, andre havde fælles mad med, så det blev virkelig til en hyggelig aften med sommervejr, et godt glas vin eller øl og fælles sang.

Vi fik ros af Lejrchefen for han kunne jo se og høre vi havde det hyggeligt, men klokken 23 var der ryddet op og alle var gået hver til sit, sådan skal det være.

Lørdag skulle der spilles 2 runder om formiddagen, og 2 igen over middag. Der blev tid til en dukkert mellem spillene og lidt godt til frokost. Kl. 18 var der grisefest i ”den gule gård”.  Et dejligt samlingssted på campingpladsen, hvor resultatet af fredagens og lørdagens spil blev offentliggjort.

 

Damer:

 

Nr.1  Aase M Jensen  Randers Krolf          206

Nr.2  Kirsten Nielsen  Hjørring Krolf        207

Nr.3  Anette Jensen    Randers Krolf          208

 

Herrer:

Nr.1 Find Nielsen       Hjørring Krolf         203

Nr.2 Bertel Bliksted    Thorup-Klim krolf  207

Nr.3 Mogens Andreasen Fjerritslev Krolf   211

 

Søndag blev der pakket sammen og sagt TAK for en dejlig weekend.