Klubmesterskab 2015

Fredag den 2. oktober 2015 afviklede KROLF - Randers Naturmotion de årligt tilbagevendende klubmesterskaber. Mesteskabet var i første omgang henlagt til boldbanerne ved siden af klubhuset, men pga. for bløde baner måtte mesterskabet flyttes til hjemmebanerne ved Kærsmindebadet, hvor det blev afviklet i strålende solskin og med kun svag blæst.

Kl.13.30 invaderede 35 spillere banerne, som Nobby for inden havde gjort virkelig indbydende ved at have slået græsset ekstra kort mellem hullerne.

Spillet blev afviklet over 3 x 12 huller på skiftende baner.

Efter første runde blev der trakteret med kaffe og dejligt hjemmebag i Krolfhytten, hvorefter spillerne - efter en kort pause og megen snak - drog af sted med kølle og kugle for at gå i gang med afvikling af runde 2 og 3.

VInderne inden for såvel damer som mænd blev fundet straks efter resultatregistreringen, men der måtte omspil til - over 3 huller - hos både damer og mænd for at fastslå placeringerne som 2 og 3.

Det endelige resultat af klubmesterskabet blev:

Damer.

1. plads Viola Wittenkamp - 100 slag

2. plads Aase M. Jensen - 102 slag

3. plads Lisbeth Jensen - 102 slag

Herrer.

1. plads Bent Sørensen - 96 slag

2. plads Preben Olsen - 97 slag

3. plads Hans Peter Skov - 97 slag

Staks efter, at resultaterne forelå, begav hovedparten af spillerne sig til Klubhuset for at tage del i det efterfølgende sociale samvær og i  et traktement i form af et stort og fint pølsebord.

Under arrangementet uddelte Svend Erik medaljer. Aase M.Jensen og Hans Peter Skov var forhindret i at deltage i festlighederne, men vil få medaljerne overrakt ved senere lejlighed.

 

Klubmesterskab 2016
Mandag den 3. oktober afvikledes årets klubmesterskaber. Arrangementet blev indledt kl. 10:00 med kaffe og rundstykker. Efter morgenkaffen - eller måske rettere formiddagskaffen - fordelte de 59 deltagere (m/k) sig på banerne 1-3, hvorefter mesterskabet gik i gang. Efter de 2 første runder var der dømt øl pause i Krolfhytten, som i dagens anledning var garderet med plast for vinduesåbningerne i tilfælde af regn. Heldigvis viste vejrguderne sig fra den flinke side, idet klubmesterskabet blev afviklet i tørvejr og sol – men lidt blæst.   

I pausen og resten af dagen var der arrangeret mulighed for at kikke på varmere påklædning til brug i det tilstundende efterår. Enkelte benyttede også lejligheden til at gøre en god handel.

Inden spillerne gik på banen igen, blev der fyret op i grillen, så den stod klar, når de vendte tilbage efter 3´og sidste dyst.

Straks efter aflevering af kampsedlerne kunne Erik gå i gang med den spændende registrering af resultater, men først blev der trakteret med pølser – godt grillet af Svend Erik og Ivan N. Under bespisningen blev der solgt lotteri til fordel for klubkassen, men inden udtrækning af gevinster, skulle der ske kåring af dagens vindere.

Efter lidt omspil blev den endelige placering:

Damer:                                                     Herrer:

Guld         Anette -  92 slag                   Guld              Preben Olsen – 87 slag.

Sølv          Aase M. Jensen - 94              Sølv               Henning – 90 slag

Bronce      Viola -  94 slag                     Bronce          Kaj Rasmussen – 92 slag

Helt igennem må arrangementet betegnes som vellykket, hvor ikke mindst det sociale samvær var i højsædet.

 

 

 

Klubmesterskab 2017

Uddrag af siden " En anderledes dag"

Den lange dag på banerne indrammet af rigtigt efterårsvejr med rusk og regn, blev for de flestes vedkommende afrundet med deltagelse i et særdeles fint pølsebord fra Frederiksberg Slagteren med overdådigt indhold.

Efterhånden som medlemmerne var ”spist af” fortsatte festlighederne med uddeling af medaljer til de 3 vindende indenfor dame- og herrerækken.

 Placeringen blandt damerne:

1.       Gitte Bonde

2.       Aase Kjær

3.       Kathrine Uhrenholt

Blandt herrerne fordelte medaljerne sig således:

1.       Ib Christensen

2.       Henning  Nielsen

3.       Erling Johansen

 Dagen sluttede med, at man bortloddede gevinsterne til et solgt lotteri.