Klubaften

Den 23. januar 2019 afvikledes klubbens første klubmøde i Firmasportens lokaler.

Ialt 16 deltog i klubaftenen.

Kl.18:00 var der spisetid, hvor der kunne vælges mellem koteletter i fad eller håndmadder. 14 personer havde valgt koteletter i fad, som blev serveret med kartofler og ris og masser af rødbeder.

2 havde valgt Margits (badmintonhallen)fortrinlige håndmadder.

Efter ca. ½ time var alle klar til at gå i gang med aftenens forskellige aktiviteter, hvorefter de fordelte sig ved 4 borde.

Et hold gik straks i gang med kortspillet -whist var det vist 🙂. Øvrige hold spillede forskellige former for brætspil - Rummekub, Partners og et spil, der involverede en masse brikker - navnet huskes ikke i skrivende stund, men det så måske lidt indviklet ud ved første øjekast.

Allerede under spisningen blev det drøftet, at det måske var en lidt uheldig aften, vi havde valgt til klubaften, idet den faldt sammen med danskernes VM kamp mod Sverige. Men da alle mere eller mindre ønskede at se denne kamp, var lokalet ryddet kl. godt 20:00, så alle kunne nå hjem, inden startfløjten lød.

Det var en dejlig aften, hvor der blev småsludret både under spisningen og senere rundt omkring spillebordene - og som forøvrigt altid, når klubbens medlemmer er samlet ved forskellige lejligheder.

Efter stemningen i lokalet, hersker der ingen tvivl om, at deltagerne virkelig hyggede sig.

Det er klubbens opfattelse, at det var en aften, der tåler en gentagelse og som måske flere vil deltage i - måske allerede i februar -  men herom senere

 

Klubaften den 20. februar 2019

Endnu en vellykket klubaften med dejlig med fra Margit i badmintonhallen. Bestod af forloren hare med waldorf salat, kartofler og masser af brun sovs.

Dennegang var tilmeldt 26, men desværre var 2 forhindret i at deltage. Snakken gik liflig som sidst, ligesom der var gang i brætspil, bobspil og selvfølgelig kortspillet, der blev spillet med "bank" i bordet, som traditionen byder.