Klubm.skab 2018
Klubmesterskab 2018
I modsætning til 2017, hvor klubmesterskabet næsten druknede i regn, blev dette års mesterskab afviklet i et for årstiden usædvanligt skønt vejr i form af det, der kaldes løvfaldssommer.
Der blev spillet over de sædvanlige 3 x 12 huller. Deltagerne var delt i 2 hold, således at spillerne virkede som dommere for hinanden.
Der var inviteret til grillmad i cafeteriet, men på grund af tidspunktet på året vurderede klubben, at det ligesom var for sent med grill (VIste sig senere ikke at have været nødvendigt pga det næsten sommerlige vejr)
I stedet blev der serveret:
- Porre/bacon tærte med urtecreme og hjemmebagt flutes.
- Honningmarineret skinke med flødekartofler og blandet salat.
hvilket ikke var en dårlig menuændring, idet Margit fra Badmintonhallen, som sædvanlig leverede veltilberedt mad.
Under spisningen uddelte Svend medaljer til de 3 bedst placerede damer og herrer:
Årets klubmestre.
Damer: Lillian Thygesen - 91 slag
Herrer: Ib Christensen - 89 slag - efter omspil med Nobby
Øvrige medaljer gik til:
Damer:
Sølv - Viola Wittenkamp - 94 slag
Bronze - Bodil Arreborg - 96 slag
Herrer:
Sølv - Nobby - 89 slag
Bronze - Erling Johansen - 91 slag
Ligeledes under spisningen havde klubben fundet anledning til at hylde årets spillere med de vundne medaljer fra deltagelse i de mange afholdte stævner og turneringer. Se flokken på vedhæftede foto, idet bemærkes, at antallet reelt tæller et par stykker mere.
Igen i al beskedenhed et vellykket mesterskab, som absolut tåler en gentagelse i 2019